Diagnosernes tyranni
by renesteffensen
I vores moderne samfund er antallet af diagnoser steget proportionalt med medicinindustriens antal af nye mediciner. Der er flere diagnoser end der er faktiske sygdomme. De forskellige manifestationer- også kaldet symptomer – bliver brugt til at udvikle nye diagnoser på eksisterende eller ikkeeksisterende sygdomme.
For nogen kan det være rart at få stillet en diagnose, hvis man ikke selv ved, hvad der er i vejen. Men hvad sker der hvis diagnosen ikke er rigtig, eller misvisende? Så slår behandlingen også fejl og kan i værste tilfælde forværre situationen for personen. Specielt hvis man er blevet medicineret for en tilstand, som ikke er en sygdom.
F.eks. er sorg ikke nødvendigvis et symptom på depression. Det kan være en naturlig manifestation af at man har mistet nogen. Denne sorg skal ikke behandles med mediciner.
Ordblindhed er ikke en sygdom, men en manifestation af læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan inddeles i forskellige kategorier der indbefatter 1) misforståelse af ord, ikke forståelse af ord og symboler, 2) mangel på masse (det vil sige at man ikke har kendskab til selve genstanden emnet omfatter) og/eller 3) sværhedsgraden er for høj for den enkelte person. Hver af disse kategorier (som godt kan have flere underkategorier) har alle forskellige tydelige fysiske så vel som psykiske manifestationer. Ved at afhjælpe disse læsevanskeligheder forsvinder manifestationerne/symptomerne og personen kan læse og lære på samme niveau som andre.
Af Jørgen Jørgensen