renesteffensen

For mange elever er trætte af at gå i skole. 

Inklusion er i al almindelighed et rigtigt princip, men præcis i undervisning fører det til det modsatte:
eksklusion, når de elever, der ikke fatter undervisningen så hurtigt, udelukkes af gruppen, der let fanger den. Dette kan medføre mobberi og angst. Bemærk antallet af elever, der ikke vil gå i skole.

Trods de bedste intentioner undervises for mange elever over deres niveau.
Mange elever fortæller, at de er trætte af at gå i skole, fordi de forstår ikke pensum og kan ikke
lave opgaverne.  Årsag: de forstod ikke det tidligere stof, og kører bare robotagtigt videre uden at forstå.
Det svarer til, at man skal gange,  før man har mestret sit plus og minus eller prøver at løse ligninger uden at kunne dividere og regne med brøker. Sat på spidsen svarer det til, at en skiinstruktør sætter sit begynderhold ud på en rød eller sort løjpe

Man kan heller ikke ’lære i takt’.

Alle elever er forskellige og da gammeldags lærer-autoritet er faldet bort med efterfølgende uro i klasserne, er det endnu vigtigere med individuel undervisning eller i det mindste i grupper af jævnbyrdige elever.

En hurtig løsning: nogle af de bedst formidlende lærere , kendt for gode resultater med elever, kunne lave videofilmede foredrag, som eleverne kunne se (eventuelt flere gange)  indtil de havde forstået stoffet og kunne bruge det.

Vi har den viden og den metodik, der skal til for at vende udviklingen:

Vi vil gerne holde et seminar eller foredrag. Kontakt os på tlf 3940 7005 eller 5135 9052

FEGU Hellerup

I vores moderne samfund er antallet af diagnoser steget proportionalt med medicinindustriens antal af nye mediciner. Der er flere diagnoser end der er faktiske sygdomme.  De forskellige manifestationer- også kaldet symptomer – bliver brugt til at udvikle nye diagnoser på eksisterende eller ikkeeksisterende sygdomme.

For nogen kan det være rart at få stillet en diagnose, hvis man ikke selv ved, hvad der er i vejen. Men hvad sker der hvis diagnosen ikke er rigtig, eller misvisende? Så slår behandlingen også fejl og kan i værste tilfælde forværre situationen for personen. Specielt hvis man er blevet medicineret for en tilstand, som ikke er en sygdom.

F.eks. er sorg ikke nødvendigvis et symptom på depression. Det kan være en naturlig manifestation af at man har mistet nogen. Denne sorg skal ikke behandles med mediciner.

Ordblindhed er ikke en sygdom, men en manifestation af læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan inddeles i forskellige kategorier der indbefatter 1) misforståelse af ord, ikke forståelse af ord og symboler, 2) mangel på masse (det vil sige at man ikke har kendskab til selve genstanden emnet omfatter) og/eller 3) sværhedsgraden er for høj for den enkelte person. Hver af disse kategorier (som godt kan have flere underkategorier) har alle forskellige tydelige fysiske så vel som psykiske manifestationer. Ved at afhjælpe disse læsevanskeligheder forsvinder manifestationerne/symptomerne og personen kan læse og lære på samme niveau som andre.

Af Jørgen Jørgensen

Som underviser bekymres jeg ofte over trætte børn. Når jeg spørger ind til det, får jeg at vide, at de var sendt ude, for tanten havde fødselsdag.  Jeg får den ide, at de pågældende forældre tænkte mere på egen situation end barnets.

Min lærling havde sin første arbejdsplads  som 17 år, hver gang der var pause, kom telefonen op af lommen  og så på facebook . Det var fint, men problemet var, at når vi skulle fortæstte med  arbejdet, så var han fraværende umiddelbart efter og han skulle først samle sig og tænke over hvad han nu var i gang med. Det virkede som han blev ”reset”. Han blev på et tidspunkt sendt hjem for at tænke over, om han ville fortsætte på arbejdspladsen og uden facebook.  Han kom dagen efter og ville gerne forsætte og bad om at lægge sin mobil i min bil.

Nu er han 19 år og færdigudlært, og det med bravour.  Og set i bakspejlet kunne han godt se , at der var et problem. Da jeg i øvrigt spurgte ham om det havde været nødvendigt at lægge mobilen i bilen, sagde han, ja, for ellers ku jeg ikke styre det.

Tømrermester

Lars

Jeg er tilfældigvis en gang imellem stødt ind i artikler, som gik imod evolutionslæren, som jeg ganske automatisk har accepteret som en naturlov siden barnsben. Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, at de få personer i undervisningssystemet, som hævdede det modsatte, blev voldsomt betragtede som fantaster, imbecile eller udskud. Jeg kunne ikke rigtig forstå denne kraftige reaktion, men tænkte, at de måtte true nogle bestemte interesser.
Nu er jeg faldet over en bog om evolution af Karsten Pultz, Exit evolution, som giver nogle argumenter som er ganske tankevækkende.

Det er et faktum, at der eksisterer ”tilfældige mutationer og variationer og naturlig udvælgelse”. Det kan både fortalere og modstandere af evolutionsteorien skrive under på. Men at den lange serie af små forandringer, som dette ville afstedkomme, skulle kunne skabe NYE arter, er en påstand, som aldrig er bevist. Det er kun en teori, antagelse. Fx at en bakterie skulle kunne udvikle sig til en elefant, bare der er tilstrækkeligt med tid.

Spændende, ikke?

Du søde,
som hver mand tragtede efter,
kendte han din geist og styrke.
Du leder dit og andres liv med visdom.
Du er der for mange og deler ud af dig selv.
Heldig var man dér og holdt dig fast

Jeg følger debatten ivrigt. Det betyder meget, om vi hælder pengene ud til ingenting eller vi får valuta for pengene.

Jeg har haft nogle oplevelser, som gjorde mig klogere på dette spørgsmål, og som jeg godt vil dele. I starten af 2018 havde jeg vældig ondt i en kindtand. Den var følsom over for varme, kulde og tryk. Så sagde min tandlæge, at nerven var ved at dø, og vi skulle fjerne nerven, hvilket som bekendt ikke er billigt og en rodbehandling er ikke helt uden risiko. Jeg var lidt i panik, fordi ud over udgiften til det, så måtte jeg finde penge til en tandkrone, så der var ca. godt og vel 20.000 kr. på spil her.  “Gode dyr var rådne”, gode råd var dyre. Så faldt det mig ind at prøve med hvidløgs antibakterielle virkning som et desperat  forsøg på i det mindste at udsætte smerterne, de reelle og de økonomiske. Jeg spiste ca. 6 fed hvidløg daglig over et par uger, og tænk, det håndterede alt! Siden har jeg fortsat med at spise et enkelt fed om dagen. Jeg har stadig min velfungerende kindtand et halvt år efter.

For nylig blev jeg tilrådet at spise efter min blodtype, du ved efter bogen af Peter D’Adamo. Ideen er her at undgå bestemte fødevarer, der får blodet til at klumpe sammen, agglutinere. Jeg har en type 0. Efter at have gjort dette et par uger, udbryder min kone på vores daglige aftenhundeluftningstur: du har varme hænder, hvilket jeg aldrig normalt har. Og jeg fortsætter med at have varme hænder, ifølge konen. Jeg kan kun tilskrive dette til denne kostændring.

Da jeg som ungt menneske i tyverne opdagede vitaminet E, var jeg skeptisk. Jeg gennemførste da nogle forsøg på mig selv over seks måneder over flere omgange, med og uden E-vitamin. Det eneste, som jeg med sikkerhed kunne udlede, var, at jeg med vitaminet kunne præstere “det samme arbejde med mindre søvn”.  Dette stemmer overens med, at E-vitaminet skulle sørge for, at der kommer mere iltrigt blod til kroppen. Det skulle også være et meget gavnligt vitamin for hjertet, men da jeg var en ung mand uden sygdomme, kunne jeg ikke teste det på mig selv. Man skal op på 600 Internationale Enheder (IE) for at være sikker på at få den gavnlige effekt. Jeg husker fra mine studier af E-vitaminet, at et stort forsøg blev lavet af læger med den halve dosis, hvorved effekten udeblev.

Da min kone skulle opereres for en mindre ting, men dog helbedøves, bad sygeplejersken om, at hun ikke spiste ting som gurkemeje og ingefær, da det havde en indvirkning på blodet….

Da jeg en gang imellem har hjulpet gymnasieelever med faget biokemi, har jeg fået indblik i, hvor sindsyg kompliceret en krop er, og hvor mange processer der foregår på en gang hele døgnet. Så ja, det du spiser har en stor virkning på din krop, mange kosttilskud har langt større virkning.

For at runde af, så jeg i går en undersøgelse udgivet af den britiske regerings justitsministerium, der konkluderede, “det anbefales ikke kun, at fængslerne skal tilbyde ernæringsrådgivning og fremme en let tilgængelig vifte af sunde spisemuligheder, men studiet anerkender også, at dårlig kost påvirker adfærd og angiver, at fængsler bør overveje at tilbyde kosttilskud.” Kilde:

Click to access a-sporting-chance-an-independent-review-sport-in-justice.pdf

Når jeg nu ved disse ting, er det svært at forstå de kampagner, man af og til hører mod kosttilskud. Da ingenting er tilfældigt, er jeg ret sikker på, at grupper med store økonomiske interesser føler sig truede af kosttilskud og handler i overensstemmelse hermed. ,,,,

Jeg faldt over Linda Gil, karikaturtegner, som gav mig en enestående oplevelse. Foruden selve færdigheden til at tegne besidder hun også stor menneskekundskab, så benyt dig af dette, når hun tegner dig  –  http://www.lindagil.dk

De fleste af os har følt ubehag i forbindelse med den nylige domfældelse (november 2017) af ”Balkans slagter”, Ratko Mladic, da vi blev mindet om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i ex-jugoslavien. Han var som øverste hærstabschef armen, der udførte ordrene….. fra hvem? … den Bosnisk-Serbiske forsamling, der ville skabe et Storserbien.

Hvem stod for idégrundlaget bag denne forsamling: To psykiatere og dennes patient: Slobodan Milosevic!  Jovan Raskovic var en kroatisk serber, ven til præsidenten i daværende forbundsrepublik Jugoslavien. Han arbejdede som psykiater og havde været dybt involveret i udarbejdelsen af det berømte ”Memorandum” fra Serbiens Videnskabelige Akademi, som planlagde skabelsen af et stor-Serbien. Den anden psykiater var Radovan Karadzic med speciale i paranoia.  Han blev leder af Bosniens serbiske separatister og udråbte sin egen republik og endte med at få 40 års fængsel ved den internationale krigsforbryderdomstol. Radovan Karadzic behandlede og rådgav Milosevic for depression.

Jovan Raskovic propaganderede for et stor-Serbien via massemøder, TV og de skriftlige medier. Han ophidsede serberne ved at fortælle dem og den ultranationalistiske kroatiske terrorgruppes, Ustasja, forbrydelser begået mod serbere under 2. Verdenskrig. Derefter forklarede han sine psykiatriske teorier: Kroaterne er bange for alting, så de kan ikke udøve autoritet. Muslimerne bruger analsex, og er mennesker, der skraber rigdom sammen. Raskovic erklærede, at han havde fået disse informationer gennem sit psykiatriske virke. Derfor, sagde han, er Serberne overlegne, fordi kun de har sans for autoritet, og derfor må de udøve den over de andre jugoslaviske folk. Jovan Raskovic udtalte i januar 1992, to måneder før krigen i Bosninen og Hercegovina begyndte, under et TV-interview på ”Yutel”, den uafhængige TV-kanal i Beograd: ”Jeg føler mig ansvarlig, fordi jeg lavede forberedelserne til denne krig – blot ikke de militære forberedelser. Hvis jeg ikke havde skabt denne følelsesmæssige sindsstemning i det serbiske folk, ville der ikke være sket noget. Mit parti og jeg selv tændte lunten på den serbiske nationalisme, ikke kun i Kroatien, men også alle steder i Bosnien og Hercegovina. Få måneder efter denne udtalelse døde Raskovic af et hjerteanfald.

Psykiateren Radovan Karadzic var med til at oppiske den nationalistiske stemning. Under et interview i maj, 1990, svarede Karadzic, da han blev spurgt om, hvem der var hans politiske idol: ”Mere end nogen anden, Jovan Raskovic”.

Disse oplysninger er et resultat af MMKs efterforskning mens konflikterne stod på i halvfemserne.

Efterskrift: Hvad kan vi lære af historien? Den totale mangel på empati, som ligger bag den beskrevne etniske udrensning, genfinder vi i moderne, dansk hospitalspsykiatri. En psykiatrisk patient bliver ofte brændemærket for livet, diagnosen slettes aldrig, og han fratages sin identitet som ansvarlig borger. Han eller hun forvandles til slags grøntsag, fyldt med symptomdæmpende, ikke-helbredende medicin, der langsomt svækker personen ved sin giftighed og kræver livsvarig pension. Det stik modsatte ses hos succesfulde behandlere, der med den nødvendige empati knytter bånd til patienten og gengiver denne troen på sig selv i forståelse med patientens fortid ved at takle de årsager, der førte til den psykiske kollaps eller ved at takle sit sind (et ord, der sjældent høres i psykiatrisk litteratur). Dette er dokumenteret igen og igen. Sundhedsstyrelsen siger sågar på side 38-39 i dens redegørelse om muligheden for at etablere forsøg med medicinfri afdelinger i 1998: ”Der er i udlandet beskrevet en række tilbud af socialpsykiatrisk karakter som alternativer til akut hospitalsindlæggelse for psykotiske patienter: Behandlingsfilosofien bygger først og fremmest på at skabe kontakt.. og det mindst mulige forbrug af psykofarmaka…Resultaterne er overraskende positive med meget få overflytninger til lukket psykiatrisk afdeling.” Sundhedsstyrelsen, 2. kontor, 7.8.1998 jr.nr. 3252-23-97

Man spørger sig selv : Cui bono? Hvem får gavn af det nuværende system?

Marocansk thé

tro på atomer
forklarer lidt af livet
men ikke venskab