Afhængighed af Facebook – er det muligt?
by renesteffensen
Jeg talte med tømrermester Lars Bjerregaard om stort og småt og så fortalte han denne historie:
Jeg havde en 17-årig lærling, som havde sin første arbejdsplads hos mig. Hver gang, der var pause, kom telefonen op af lommen og så på Facebook. Det var fint nok, men det var et problem, at når vi skulle fortsætte med arbejdet, så var han fraværende umiddelbart efter og han skulle først samle sig og tænke over, hvad han nu havde været i gang med. Det virkede som om, at han var blevet “reset”. Han blev på et senere tidspunkt sendt hjem for at tænke over, om han ville fortsætte på arbejdspladsen… uden Facebook. Han kom dagen efter og ville gerne fortsætte, og bad om at lægge sin mobil i min bil.
Nu er han 19 år og udlært, og det med bravour. Og set i bakspejlet kunne han godt se, at der der havde været et problem. Da jeg spurgte ham, hvorfor det havde været nødvendigt at lægge mobilen i min bil, svarede han: “Jo, for ellers ku’ jeg ikke styre det.”
[…] Leave a comment […]