renesteffensen

Til Lisbeth Bärlund-Steffensen

Du breder dig ud og opta’r rummet omkring dig

Dine ord kan slå som en bølge i brændingen

Dit smil kan forsøde som varmt badevand i Pellinge

Du kan skifte i humør som vand til damp eller is,

Men du er altid dig selv

Du er i grunden enkel

Du er stærk, hvem kan ødelægge vand

Du tiltrækker mange dyr og mennesker, som bader i dig,

Men mest af alt tiltrækker du mig , der som en hval boltrer mig i dit space

Eller som en stenbuk, der galopperer igennem dig, dækker dig eller trækker mig væk fra dig.

Du er mit hav

Jeg har altid elsket havet