renesteffensen

Til Lisbeth Bärlund-Steffensen

Du breder dig ud og opta’r rummet omkring dig

Dine ord kan slå som en bølge i brændingen

Dit smil kan forsøde som varmt badevand i Pellinge

Du kan skifte i humør som vand til damp eller is,

Men du er altid dig selv

Du er i grunden enkel

Du er stærk, hvem kan ødelægge vand

Du tiltrækker mange dyr og mennesker, som bader i dig,

Men mest af alt tiltrækker du mig , der som en hval boltrer mig i dit space

Eller som en stenbuk, der galopperer igennem dig, dækker dig eller trækker mig væk fra dig.

Du er mit hav

Jeg har altid elsket havet

Sammenlign en Morten Korc-film med en moderne dansk film: Der er f’….. til forskel med hensyn til udtalen, hva! Du fornemmer i førstnævnte måske en lille stolthed i evnen til at kommunikere klart. Vi tænker nok: “ja, det er udviklingen”. Men  nej, naturvidenskaberne har ikke levet forgæves, idet er der en årsag til alt. Da det gamle uddannelsessystem blev løbet over ende af psykologers nye ideer i tresserne, gik det galt. Tag for eksempel ordbilledmetoden, som har gjort livet surt for alle de mange elever, der måtte have en lydlig tilgang til læsningen.  Opdeling i stavelser blev gammeldags tillige med sproglydene, som jo er selve fundamentet for læsningen. Og heri ligger nok den største faktor i denne forfladigelse af sproget, fordi eleverne blev berøvet de faste holdepunkter, der ville bringe dem til sikkerhed i udtale og i læsning – og i stedet stilles tilfreds med psykologiske, dårligere erstatninger. Ganske vist har professor Carsten Elbro “genopdaget” lydene, og de er vel indført igen i de fleste skoler, men resultatet: det ser vi rundt omkring os i den almindelige tale – dårlig artikulering. Dansk er et svært sprog i sig selv, med over en tredjedel af bogstaverne der ændrer karakter i læsning , fx kan G sige fire lyde, sin egen, grundlæggende lyd, J,U og tillige være stumt. Derfor må vi en tur tilbage til det gamle system og se, hvad der var succesfuldt der og så implementere det i vores nuværende system med fuld styrke.

Når vi møder eleverne til undervisning i FEGU Hellerup, ved vi først og fremmest, at de skal mødes med en ubekymret og glad holdning. Det betyder også, at de får lov at være det individ, som nu er på det pågældende tidspunkt. Læreren sørger for, at hans udsagn eller kropssprog ikke udtrykker nogen holdning eller misbilligelse af elevens reaktioner, selv om han selvfølgelig har lov at sige, om en studiehandling er rigtig og forkert. Og i sidstnævnte tilfælde udtrykkes det med det engelske ord ”flunk” i betydningen af, at noget kan gøres bedre.
At nedgøre sig selv i undervisningen er forbudt og bliver venligt pointeret. Fx hvis en elev siger: ”Åh, jeg er så dårlig til brøkregning” ville læreren rette ham med et ”aldrig kritisér dig selv! – Du kan sige, at du er ved at lære brøkregning”.
En anden ting i anvendt humanisme er, at eleven får den tid, der skal til for at besvare et spørgsmål. Dette er i stor modsætning til miljøet i en klasse med 20-30 elever. Mange elever kunne sagtens besvare et bestemt spørgsmål, hvis de måske fik et par sekunder til, men en folkeskolelærer eller gymnasielærer må tage hensyn til de elever, der allerede markerer og kan besvare et bestemt spørgsmål. Dette er imidlertid undertrykkende for en elevs selvtillid ved at det bliver tvunget til at tænke: ”Jeg kan aldrig svare på spørgsmålene, der stilles”. Så ved at lade det tænke et spørgsmål til ende, får individet en række små sejre, der alle forøger selvtillid eller selvrespekten.
Vores resultater, dokumenteret ved i hundredvis af glade breve fra elever og forældre, skyldes også, at vi ved, at eleven er interessant og vi er interesserede i denne.
Når det kommer til at forklare, er vi nok ”second to none”. Det gør vi dag ind og ud. Vi ved, hvad for en forklaring, der ”trænger ind” og hvilken, der ikke gør. Og kan eleven ikke forstå det på én måde, så trækker vi en anden forklaring ud af ærmet. Og vi bliver ved, til ordet eller emnet er forstået, på elevens niveau selvfølgelig. Og hvor har vi så lige lært det? En FEGU-lærer skal have en stor forståelse af selve ordene. Dette kommer ind under det fine ord semantik. Ikke kun de lange, ”svære” ord, men især de små ”nemme” som ER (fem adskilte betydninger), DER (fire adskilte betydninger), DET (seks adskilte betydninger). Disse gentages igen og igen i det vi læser, så det siger sig selv, at en høj forståelse af disse fremmer læseforståelsen.
Selve kommunikationen til eleven er et andet emne. Kommunikation er et centralt begreb i humanisme. Her skal fremhæves måden læreren svarer eleven. Dette gøres på en sådan måde, at eleven virkelig føler, at han eller hun er blevet hørt. Dette er af stor betydning for selvrespekten. Et andet aspekt ved denne kommunikation er faktoren ”beundring”. De fleste af vores lærere er trænet i at kommunikere på en sådan måde, at en vis grad af beundring pibler frem til elevens vækst.
En faktor i indlæringen, som skaber den største forandring, er vores viden om, hvad der forårsager fald i koncentration og lyst til at lære noget. Dette indebærer derfor, at vi også kan undgå dette. Derfor har vi fokus på ordenes betydning, da al viden går via ordene, ikke? Så snart vi ser en elev, som ikke er til stede i undervisningen, så ved vi, at denne situation skal rettes op, inden vi går videre. Dette er også en måde at give individet sejr efter sejr.
Der findes i øvrigt mange fagligt dygtige lærere rundt om i landet. Det vidner det tekniske niveau i vores samfund om. Men det er en kendsgerning, at vi har et undervisningssystem, der mod hensigten virker undertrykkende, udtrykt i antal af elever, der aldrig får en uddannelse, men lever et liv i skyggen og i det sociale støtteprogram. Cirka 8 % af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse (gymnasium eller erhvervsfaglig uddannelse). Hver sjette elev, der ikke får en ungdomsuddannelse, har ikke fuldført 9. klasse. Dette er det grimme ansigt af lighedstanken, hvor alle skal gå frem i det samme tempo og lære det samme. Alternativet er den individuelle tilgang som vi bruger på FEGU Hellerup, hvor eleverne lærer i deres eget tempo. (Sjovt nok kan man ikke lære i en andens tempo, vel?). Metoden er i øvrigt så helstøbt, at den sagtens kan bruges på en klasse, hvilket er eksemplificeret på Amager International School, der med deres store antal af elever af ”anden etnisk baggrund” har en meget stor andel af elever, der fortsætter i gymnasiet, nemlig 73%.
Vi skal sige tak til L. Ron Hubbard for hans enestående pædagogiske og humanistiske opdagelser. Han har skabt en studie- og indlæringsmetode, der kan bruges på ethvert trin i uddannelsessystemet, og som vil bringe en elev på ”Vejen til lykke”. Den er sekulær, dvs. fri for religiøse idéer, og kan bruges i ethvert uddannelsessystem.
check selv http://www.fegu-hellerup.dk

Engang troede jeg, at der kun var én René Steffensen, Palle alene i verden. Men nej. Sådan var det ikke. Der finder otte, gentager 8, René Steffensen ‘er. Det er jo lidt som at have sin identitet smurt ud i hele Danmark. Tænk dig, 8 mennesker, som alle er genfødte (“Re-né”) og Steffen må have været en produktiv herre, søn-af- Steffen. Engang tænkte jeg, at jeg ville tage mit mors navn “Cailloux” som familienavn, det ville være flot: René Cailloux, men også her hus forbi, jeg ER jo en René Steffensen, forankret i både dansk og fransk jord. Og det kommer der måske til at stå på min gravsten, hvis der altså er penge til en 🙂